Tre rigtige diagnoser, tre gange værre

Vi har et værktøj, Lens, der åbner vores sider i en rigtig browser og tjekker at de ser rigtige ud. Det tog skærmbilleder.

Så kom en fejl det ikke kunne se: i vores egen chat hoppede visningen af sig selv, uden at nogen rørte noget.

Et billede kan ikke vise en bevægelse. Vi læste koden i stedet, fandt tre gange en forklaring der passede — og gjorde det værre alle tre gange. Vi manglede ikke flere timer. Vi manglede et instrument.

Hvad vi byggede

Lens kan nu optage. Men det er ikke videoen der finder fejlen. Det er en måling: bevægede siden sig, uden at nogen rørte den? Et ryk efter et klik er bare en side der scroller. Et ryk uden er en fejl. Først bagefter klippes billederne ud — til at kigge på, ikke til at lede i.

Vi gav bevidst ikke 600 billeder til en AI og spurgte om den så noget. En model der bliver bedt om at finde noget, finder det — også når der intet er. Den vigtigste egenskab er at den kan sige nej.

Hvad det gav

Fem timers kodelæsning gav tre forkerte svar. Hundrede sekunders optagelse fandt fejlen på første forsøg — plus en vi ikke havde set.

Den optager ikke din skærm, men kører sin egen browser.