Open source og digital suverænitet: Europa skal kunne stå på egne ben

Der er sket meget, siden vi i juli skrev om, hvorfor vi ejer vores egne data. Dengang handlede det mest om jura: CLOUD Act, Schrems II og spørgsmålet om, hvem der reelt har adgang til data på en amerikansk server i Europa. I dag handler det om noget mere grundlæggende. Kan vi i Danmark og i EU overhovedet stå på egne ben, hvis det gælder?

At kunne selv

I tyve år har Europa i stigende grad lejet sin digitale infrastruktur. Mail, dokumenter, kalender, samarbejde, cloud og nu kunstig intelligens kommer overvejende fra en håndfuld amerikanske selskaber. Det har været bekvemt og ofte billigt, og så længe forholdet over Atlanten var stabilt, var det let at lade være med at tænke over det.

Det forhold er ikke længere stabilt. Toldkrige, sanktioner og en amerikansk lovgivning, der giver myndighederne adgang til data hos amerikanske selskaber uanset hvor serveren står, har gjort afhængigheden synlig. Når den tjeneste, en virksomhed, en kommune eller en domstol arbejder i hver dag, kan slukkes, gøres dyrere eller lukkes efter beslutninger truffet et andet sted, er det ikke længere et it-spørgsmål. Det er et spørgsmål om, hvem der bestemmer.

Vi mener, at Danmark og EU skal lære at stå på egne ben. Ikke ved at lukke sig om sig selv, men ved at kunne selv: udvikle egne platforme, eje koden og dataene og vælge leverandører, fordi de er gode, ikke fordi man ikke kan komme væk. Det gælder for staten, det gælder for den enkelte virksomhed, og det gælder for os.

Da en mailkonto blev et sikkerhedspolitisk spørgsmål

I foråret 2025 mistede chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol i Haag adgangen til sin mail hos Microsoft. Det skete efter, at USA havde indført sanktioner mod domstolens folk. Microsoft sagde først, at det var domstolen selv, der havde lukket adgangen. I februar 2026 måtte selskabet bede det britiske parlament om at rette sin forklaring: Microsoft havde været i kontakt med domstolen gennem hele forløbet, der endte med, at anklageren blev koblet fra. (The Register)

Domstolen skifter nu til openDesk, en open source-pakke til kontorarbejde, som er udviklet i Tyskland. (heise)

Pointen er ikke, om man er enig i sanktionerne. Pointen er, at en af verdens vigtigste retsinstitutioner opdagede, at dens daglige arbejde afhang af en tjeneste, som en regering i et andet land kunne slukke for.

Danmark er begyndt at flytte sig

Det er ikke gået ubemærket hen herhjemme. I sommeren 2025 begyndte Digitaliseringsministeriet at udskifte Microsoft Office med LibreOffice, og både København og Aarhus har meldt ud, at de vil væk fra Microsofts systemer. Begrundelserne var pris, markedsdominans og den politiske spænding med Washington. (The Record)

Tyskland er længere fremme. Delstaten Schleswig-Holstein har flyttet over 44.000 postkasser og 110 millioner mails og kalenderaftaler fra Microsoft til open source, og regner med at spare over 15 millioner euro i licenser alene i 2026. (heise) Delstaten tester også en AI-assistent til 1.000 medarbejdere, bygget på en åben model i stedet for en lukket. (OSOR)

Og i juni 2026 fremlagde EU-Kommissionen for første gang en selvstændig open source-strategi som en del af en samlet pakke om teknologisk suverænitet. Open source er dermed ikke længere et spørgsmål om indkøb. Det er infrastruktur, som Europa selv skal kunne eje, vedligeholde og bygge videre på. (EU-Kommissionen)

Hvorfor open source er kernen

Suverænitet handler ikke om, hvilket flag der hænger over serverrummet. Det handler om tre ting: at man kan se, hvad softwaren gør. At man kan rette den selv, eller få nogen andre til det. Og at man kan flytte den, hvis leverandøren, prisen eller politikken ændrer sig.

Open source giver alle tre. Lukket software, man lejer, giver ingen af dem, uanset hvor den kører.

Sådan gør vi hos broberg.ai

Vi har taget konsekvensen i vores eget hus. De platforme, vi driver vores forretning på, bygger vi selv: CMS'et, der driver alle vores sites, Trail, der er vores fælles hukommelse, HelpDesk, hvor vores support bor, og den flåde af AI-agenter, der udvikler det hele. Vi ejer koden, vi ejer dataene, og vi kan flytte begge dele.

Vi skal også være ærlige om, hvor vi er i dag. Vores sites kører på maskiner i Stockholm, men hos en amerikansk hostingudbyder. Det er et bevidst valg for nu, fordi vi kan flytte, når vi vil: vores kode og vores data er ikke låst til den udbyder. Det er netop den frihed, suverænitet handler om. Ikke at alt allerede er europæisk, men at intet binder os til at blive, hvor vi er.

Det samme tilbyder vi vores kunder. Ikke en licens, der skal fornyes hvert år, men en løsning, de ejer, kan se ind i og kan tage med sig.

Det er ikke gratis, men det er billigere end at stå uden

At bygge selv kræver mere end at leje. Det kræver folk, der kan, og vilje til at vedligeholde. Men regnestykket er ved at vende. Schleswig-Holsteins 15 millioner om året er et tal. Den dag, en tjeneste bliver slukket, er et andet.

Vi tror på, at Danmark og Europa skal kunne mere selv. Det er dét, vi bygger efter.

Vil du vide, hvad det vil sige at eje sin egen løsning? → Lad os tale sammen.